aktiviteter

Spændende oplevelser og aktiviteter på Århus museum

Science Museerne i Århus er en samling af spændende museer som på aktiv vis inddrager brugerne i de enkelte udstillinger. Og derfor er disse museer oplagte udflugtsmål for hele familien.

Hvilke aktiviteter finder jeg på Science Museerne?

Et moderne museum er andet og mere end en stationær udstilling af artefakter ledsaget af tørre skriftlige beskrivelser af hvert enkelt emne.

På et museum anno 2021 involveres de besøgende i den aktuelle udstilling gennem spændende og udfordrende aktiviteter. Disse aktiviteter er særligt tilrettelagt for at skabe indsigt i de enkelte områder på en vedkommende og interessant måde.

Hos Science Museerne under Århus Universitet vil du altid kunne finde spændende aktiviteter som kan bibringe viden om eksempelvis botanik og biologi, astronomi og fysik, eller mennesket i forskning og videnskab. Hos Århus Botaniske Haver og de dertil hørende væksthuse kan du og din familie få ny og nyttig viden om hvorledes de enkelte planter indgår i et større økosystem via den til museet udviklede app, som giver information om planter og vækster fra hjemlige og fremmede himmelstrøg.

Brug appen som hjælper når du og dine børn går på opdagelse blandt blomster, urter, buske, træer, bregner og sukkulenter i de smukke haver. Du kan for eksempel begive dig ud på en rejse gennem fire klima zoner og danne dig et billede af hvilke planter som trives i ørkener, bjerge, regnskove eller måske endda på den kolde og tørre tundra.

Ole Rømer Museet – for stjernekiggere

Verdensrummet med alle dets glimtende stjerner og planeter er altid et hit hos store og små. Så hvorfor ikke besøge Ole Rømer Museet i Århus? Her kan børnene få mulighed for at studere solsystemets vidundere gennem et stort professionelt teleskop, og samtidig blive klogere på universets mange mysterier.

Du kan læse mere om Science Museerne og planlægge dit besøg på hjemmesiden https://sciencemuseerne.dk/